Om termografisk scanning
Vi arbejder med Iris XP som er en CE og FDA godkendt medicinsk infrarød scanner, som via termiske billeder kan dokumentere smerteområder, ved at vise infrarød udstråling fra kroppen. Metoden er effektiv til at afdække neuropatier, fysiske problematikker, inflammation, og udfordringer med blodcirkulationen. Scanningsmetoden er fri for stråling, og derfor 100% non-invasiv.
Scanning sikrer god behandling
Når du kommer hos Lasercare, beder vi altid om din sygehistorie. Din historie kombineres med vores egen undersøgelse af dit væv, men kan også suppleres af en termografisk scanning.
Huden sladrer om interne problematikker, og giver os som behandlere gode kort på hånden, når den optimale behandlingsplan skal udformes.
Desuden kan en senere scanning dokumentere udviklingen efter behandlingerne, så du ved selvsyn kan se forbedringerne i dit væv. Ligesom du har mulighed for at få et print af din scanning, så du kan drøfte din situation med din læge.